14. juni 2015 - drivhus og hegn oppe




Men en god nabos hjælp lykkedes det at få samlet drivhuset og sat glas i. Pt. mangler jeg fortsat at få sat vinduer og rammer i taget. Det smukke Juliana Classic drivhus har nogle meget lidt kønne vinduer i taget. De går udenpå selve rammen og er faktisk et par cm. bredere. Der er desuden heller ikke en nedre rammekant, men glasset holdes udelukkende af en plastik-dimp, som ydermere ikke er optimalt konstrueret. Der er også problemer med døren, som svæver frit og har noget, der griber fat i skinnen nederst i døråbningen. Jeg afventer svar fra Juliana - og håber, de de bare skal eftersende et par dele. Deres montagevejledning, som følger med drivhuset er desuden ikke opdateret og derfor ikke helt korrekt - eller ens med vejledningen på deres hjemmeside. Hmm.....




Næste gode nyhed er, at jeg fik leveret to ruller kastaniehegn i går. Det er så smukt. Det var jo meningen, at der skulle være flettet noget dyrehavehegn på løsholterne, men træet var tørt og blev returneret - men denne løsning fungerer faktisk ok, selvom man normalt ikke bruger løsholter til kastaniehegn. Det står i hvert fald meget stabilt på denne måde.Det var virkeligt meget nemt at montere med syrefaste selvskærende skruer. Nu skal der bare plantes en masse klematis og klatreroser op ad, så bliver det så smukt og noget mere afskærmende.