17. juli 2015 - mine første roser

Mine første roser....


....for der vil komme mange flere, men man skal starte et sted. Jeg elsker de engelske roser - og det tager jo tid, at få tingene til at vokse til, før det bliver rigtigt fedt og jungleagtigt. Det kan måske synes noget fjollet (læs dumt) at investere i roser før man har fået indvendige vægge i huset, men sådan blev prioriteringen altså. Væggene er jo ikke 5 år om at blive top-lækre. Jeg er startet med klarteroserne Constance Spry, Gertrude Jekyll, Leander og Generous gardener. Herudover har jeg købt et par slyngroser, som jeg ikke kendte på forhånd, men fik anbefalet, da de skulle have lange blomstringer og være modstandsdygtige overfor diverse haps og snaps. Det blev Willestrup, Sweet laguna og Jasmina. Indtil videre har jeg kun en enkel mosrose - Mousseux de Japon - men der skulle gerne komme mange flere. Min ønskeliste med engelske roser er også meget lang endnu, men mit plante-budget er gået i minus nu, så jeg må ikke komme mere på planteskole pt.