Min haveinspiration

Jeg vil dele lidt af min haveinspiration med jer. 

Noget af det absolut bedste, er at få fingre i en super god havebog med en masse inspirerende billeder.

Den første bog, jeg vil dele med jer, er en af mine nyeste investeringer. Claus Dalby har lavet virkelig mange flotte og spændende bøger. De er rigtigt gode på fotosiden - og fanger det fortryllende i den enkelte have. I denne bog (som i flere af hans andre bøger) besøger han mange flotte haver. Jeg er til cottage garden-stilen, hvor bar jord er forbudt - og hvor det gerne må se lidt rodet ud på den helt rigtige måde. Min absolutte ambition er en have uden græs. Intet er dog tilfældigt, selvom man kunne få det indtryk af de tæt plantede roser og stauder mv. Bogen er delt op i kapitler - hvor hver have har sit eget kapitel. Min absolutte favorit er "Nettes lille have". Nettes have er ikke særlig stor, men helt fortryllende med flere haverum og fyldt med roser, stauder og klatrende ting. Haverum er så vigtige. De skaber stemning og en huleagtig fornemmelse, som er netop det jeg selv stræber efter i min have.






"Indret ude" har jeg læst - og kigget i - en million gange i løbet af vinteren. igen en masse super fede billeder og inspiration til hvordan en have kan få stil, charme, patina og meget mere. Super flotte billeder - og man kan stjæle lidt ideer rundt omkring.





Karina Demuth. Hun har bare noget helt specielt over sig. Super god stil på en lidt flippet og helt nede på jorden måde. Bogens titel kunne godt give det indtryk, at der ikke er noget at hente, hvis man er en lidt mere erfaren haveejer. Men, der tager man fejl. Den tager selvfølgelig udgangspunkt i, at man kan skabe en have fra ingenting for ikke ret meget, hvis man er lidt kreativ, men den har en masse gode råd og tips, som kan bruges af alle. Jeg har læst den flere gange fra start til slut - og så igen et par gange i udvalgte dele. Kan klart anbefales.





Den sidste bog er helt ny. Faktisk så ny, at jeg ikke er færdig med at læse den endnu. Læste om den på Nettes blog: Nettes lille have (http://netteslillehave.blogspot.dk) og kunne straks se, at den måtte jeg eje. Den giver en masse gode råd til hvordan man lykkes med roser. Det går nu ok fint med mine - alle er kommet rigtigt godt fra start, men sådan skulle det jo også gerne blive ved med at gå, så da Nette skrev, at det var hendes bibel, ja så måtte jeg jo lige undersøge sagen. Jeg har indtil videre lært, at jeg skal gøde meget oftere og meget mere end jeg hidtil har gjort, at jeg måske også skal overveje at bekæmpe skadedyr med andre midler end dem jeg plejer (læs: lus fjernes med fingrene etc). Jeg ved det ikke, er mest til den økologiske måde med organisk gødning, men hvis det nu ikke er helt nok? Er det så forskellen værd at bruge lidt andre midler ved siden af? Sagen er pt uafgjort. Jeg må overveje det vinteren over....