Status 1 år efter overtagelse - fra fugleperspektiv

Kolonihaven i dag - september 2015 - 1 år efter overtagelse

Kolonihaven i december 2014

Kolonihaven ved overtagelse for 1 år siden -  september 2014


Er det ikke bare for vildt. Et hurtigt tilbageblik af hvordan haven har udviklet sig på det sidste år. Her er sket rigtigt meget, og haven er ved at tage form. Jeg har planer om, at man kunne lave en pergola hen over den gamle flisegang i venstre side af billedet - flere stier og meget andet. Det skulle jo gerne ende med, at der ikke er et græsstrå tilbage. Men der er super fedt, at have fået plantet så meget, som kan sætte sig i løbet af efteråret og være endnu flottere næste sæson. 



Dagens kig fra den hvide pause-bænk. Jeg elsker det lukkede hule-look, som der skal komme meget mere af.


Jeg har lavet lidt om i drivhuset. Havde oprindeligt lagt an til kapilærkasser i højre side, men de generede mit øje. Kasserne blev revet op - og i stedet kom en god muldjord i bedet. Jorden skal jo skiftet - helt eller delvist - ved ny sæson, men det går nok. Jeg har også kortet bordet lidt ned og flyttet dets lameller tættere sammen - dels for at få et mere solidt bord - og dels for at få plads til min kurvestol. Her skal jeg sidde med en havebog og en kop the, når jeg husker at tage en pause. Ferskentræet for enden er en "Benedicte", som jeg glæder mig til at få ferskner på næste år. Jeg må frem med den lille pensel og hjælpe den med bestøvningen til foråret. Den lille fersken ved siden af i potte er dværg-fersken/nektarin "Bonanza". Den har stået på terrassen hele sommeren og har givet 9 store super-lækre nektariner. Meget fin høst på sådan et lille træ det første år. Den skal nok pottes op inden alt for længe.