En julegave - på 4 ben

En kolonihave må have en vagthund. Ham her skal nok holde fremmede katte ude af haven. Bare han ikke også tager fuglene og graver alle mine planter op. Vi hentede vores nye airedale-hvalp i går. Vi måtte helt til Nordjylland. Der er ikke mange opdrættere af denne race efterhånden. En skam. Jeg har haft racen før - og den er absolut pragtfuld. Klog, fræk, sjov og meget lærenem. Gider ikke gentagelser - og gider ikke kede sig. Er ikke helt med på kommandoen "hvalp i ro" og det er heller ikke altid, at man gider komme, hvis hundeskoven dufter specielt godt en dag. Det må man tage med. Til en vis grad i hvert fald. Min ambition er selvfølgelig verdens mest velopdragne airedale. Eller måske til en vis grænse. Ham her  - Ozzy Undercover - har allerede indtaget Kgs. Lyngby, som ejede han byen (næsen i sky, ret holdning og let affjedring i benene). Og med undtagelse af, at flere mennesker på gaden troede, at han var en gravhund (jeg er sikker på at gravhunde er fantastiske, men han er altså ikke en gravhund)- så var vores første dag sammen meget vellykket. Kolonihaven er nu hegnet ind - og jeg glæder  mig til at få ham med i haven, når solen gider kigge frem næste gang.