Mission grus er begyndt....



To næsten ens billeder. Jeg ved det.  Kunne bare ikke lade være. Kan I ikke se det - det kommer til at spille max med den nye beplantning. Jeg er godt tilfreds med placeringen af de forskellige større træer og buske. Især de ting, der bryder indgangen til haven. Det er lidt svært at se nu, hvor fx. de to Magnolia'er er meget nøgne. Men men men - det kommer til at give god struktur til haven, når bladene kommer tilbage på buskene.
Takket være et par søde drenge - der kun blev bestukket en smule - fik vi kørt en masse grus på. Ikke nok - slet ikke, men det er en begyndelse. Jeg kommer til at mangle en sti mere - tværs over mellem taks'en og bedet. Jeg skal finde en måde, at få kørt meget mere grus på - og jord - uden at det hele bliver blandet sammen. Jeg overvejer, at lave nogle midlertidige "rammer" af træ langs stierne. Hmm - tænker lige lidt mere. Måske kommer der en bedre idé. Hvis en af jer skulle have en god idé til hvordan kan får markeret nogle stier før man er klar med belægning, så kom frit frem. For det er næste problem er - hvad skal der på stierne? Chaussé sten ville være konge, men jeg har ikke flere rige ex-kærester med 10 m2 sten til overs, så det må være noget billigere. Umiddelbart tænker jeg stampet/vibreret grus med en (midlertidig) kant. Hvad tænker I? Og hvilken slags kant - og hvilken slags grus skal bruges øverst? Slotsgrus? Er der nogle der ved hvad Claus Dalby's stier er lavet af? De ser gode og uformelle ud.