Min nye bibel og efterårssåning


Det her er min nye bibel. Det er en super flot og helt fantastisk bog om frøformering. Anne Gine har frøformeret med stor succes gennem mange år. Bogen har et indledende afsnit om frøformering generelt, men er primært et opslagsværk, hvor man kan slå 150 stauder op - og læse hvornår og hvordan de skal sås. En meget grundig gennemgang, der også angiver sværhedsgrader for de forskellige frø. 




Et andet godt råd i bogen er, at blande 80 pct. såjord med 10 pct Vermiculite og 10 pct. Perlite. Jeg troede, at de to sidstnævnte var stort set det samme, men der må jo være en forskel, når det angives sådan. Perlite kender jeg fra min tid som orkidé-samler, men har ikke tidligere brugt det til frøformering. Jeg "plejer" bare at drysse et lag Vermiculite over frøene. Fremover vil jeg prøve at blande det i.



Anne Gines egen have vidner om hendes evner indenfor frøformering. Så mange smukke kombinationer af frøformeret stauder. Wow.

Den helt nye aha oplevelse for mig var, at skærmplanter generelt sås fra friske frø om efteråret. Det giver altså rigtig god mening, at mine Angelica Gigas fra foråret ikke blev til noget.

Jeg har nu - belært af erfaring - og ikke mindst Anne Gines gode råd "lært", at mine friske frø fra min Angelica Gigas "Vicars Mead" skal sås nu. Og det er de så blevet. 



Drivhuset bliver lige nu brugt til frøformering af Angelica Gigas (kvan), akeleje og Meconopsis (Tibets Blå Valmue). Sidstnævnte er i den svære kategori. Jeg kender erfarne havefolk, som ikke er lykkedes med den uanset, at den er forsøgt sået på utallige måder, blandt andet i grannåle. Anne Gine anbefaler "almindelig" såjord - og det er jeg så ved at afprøve.



Det skarpe øje vil se, at jeg også har sået Violfrøstjerne. Hmm - det var før jeg fik slået den op i bogen og set, at jeg er for tidligt ude. Det skulle have været til februar-marts. Nå, men jeg har heldigvis flere frø til en forårs-såning.



Et andet spændende eksperiment, som jeg er begyndt på sammen med en veninde er, at så frø fra hendes skønne træpæon, som ses på billederne nedenunder. Hendes eksemplar er kæmpe-stor og meget meget flot. Det er ikke let at få træpæon-frø til at spire. De skal have en kuldeperiode og rimeligt styret forhold. I Anne Gines bog er den da også kategoriseret som svær. Det skal nok også passe - men prøves skal det.




Og det er så dét, I ser her. Friske frø plantet i potter udenfor og placeret i delvis skygge halvt nedgravet i et bed. Anne Gine angiver ikke hvor dybt frøene skal plantes, men garvede "opdrættere" af træpæoner har lavet en udførlig vejledning på nettet, som angiver 5 cm. Umiddelbart lidt dybt, synes jeg. Men altså, det har de så fået. Der kan gå op til 1-2 år før de spirer, så det er noget med lidt tålmodighed. Min spidskompetence. Spændende bliver det....