Rullegræs i haven

Indrømmet. Jeg blev aldrig helt så glad for mine grus-stier, som jeg havde forventet. Det var ligesom ikke rigtigt kolonihave-agtigt nok. Jeg lagde mærke til, at jeg faktisk selv er mest forelsket i haver, der har græs. Ikke meget græs - og slet ikke større plæner, men dog noget. En anden ting er, at gruset ikke rigtigt pakkede sig, som jeg havde forventet, til trods for, at det blev vibreret 3-4 gange i processen. Grus, der forbliver løst i en eller anden grad er ikke så praktisk med to drenge og en hund. Vores hund - en airedaleterrier - har meget store poter - og hår mellem trædepuderne. Det siger næsten sig selv, at han kunne slæbe hele grusbunker ind i huset. Og det ser man ret meget, når man har lyseblåt gulv. Så jeg bestemte mig for at lægge græs på stierne. Jeg har lagt såkaldt "sports-græs", som skulle være mere slidstærkt, netop fordi det er lagt på stier, hvor der er rimelig meget færdsel. Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at lægge nogle flere trædesten, men jeg har dem ikke lige nu, så med undtagelse af ved indgangen til haven, så er der bare græs på stierne. Jeg synes selv, at det har gjort en fantastisk forskel. Kig med nedenfor :-)


"Rundkørslen" efter græsset kom på.


"Rundkørslen" før græsset kom på


Forhaven med græs



Forhaven uden græs


Kig fra vest uden med græs


Kig fra vest uden græs